Evaluering 2013-2014

AF MATERIALER, METODER OG RUM

 

 

 

 

EVALUERING AF KUNST PÅ TVÆRS VED KILDEVÆLDSSKOLEN - 2013-2014

 

Projektet Kunst på Tværs er opstået ud af et behov for at skabe et alternativt tilbud til traditionelle kunstskoler. Det er et kreativt forløb, der har til hensigt at inspirere børn og unge og give dem redskaber til at udtrykke sig visuelt og rumligt på tværs af materialer og arbejdsmetoder samt inddrage og engagere eleverne i det miljø de dagligt færdes i. Dette skal hjælpe eleverne med at løsrive og frigøre deres tanker fra de mere traditionsbundne øvelser og tankesæt, der udgør normalen i billedskole-sammenhænge.

Kunst på Tværs igangsætter kreative processer, der kan skabe kulturel identitet og dialog med det omkringliggende samfund, som et led i et områdeløft i og omkring Kildevældsskolen.

 

Kunst på Tværs er et samarbejde mellem projektets initiativtager Rasmus Lind Greiner (billedkunstner) og Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter, Kultur Østerbro, leder- og læ-rerkræfter på Kildevældsskolen, Østerbro Lokaludvalg og andre kulturelle kræfter omkring skolen, herunder i særdeleshed den bemandede legeplads i Kildevældsparken.

 

Vi er i særdeleshed opmærksomme på, hvordan man kan omforme tanker og refleksioner til kreative udtryk i ironisk eller alvorlig interaktion med omverden. Eksempelvis i en dialog om, hvordan man kan bruge byrummet som kommunikationskanal.

Undervisningsgangene tager afsæt i et kombineret undervisnings- og workshopforløb, hvor vi beskæftiger os med billed-, rum- og gadekunst samt arkitektur. I den forbindelse har vi samarbejdet med forskellige kunstnere og arkitekter, der har optrådt som gæsteundervisere i de specialiserede forgreninger af forløbet.

 

I det halvandet år vi har været igang med Kunst på Tværs, har vi haft besøg af følgende gæsteundervisere: Nicolaj Juhler (byrumskunstner), Oeps Crew (gadekunst/perlepladegraffiti), Bates (graffiti), Maya Peitersen (arkitekt og billedkunstner), Janine Tuechsen (arkitekt), Michael Wisniewski (billedkunst og graffiti), Kitty Karaksela (animations- og billedkunstner) og Benny Jepsen (arkitekt). Fotograf Caspar Nørgaard har løbende dokumenteret store dele af forløbet.

 

I det fællesskab, som processen muliggør, er det ikke afgørende, hvor man kommer fra, hvad man tror på, eller hvor mange penge, man har. I stedet handler det om at samarbej-de, opleve sammen og give plads til hinanden og inddrage hinanden. Det handler om at skabe noget kreativt sammen og om at udvikle sin kritiske sans sammen med andre mennesker.

 

Det har været afgørende at inddrage eleverne i udformingen af det miljø, de dagligt færdes i. Mere specifikt i den forandringsproces, der er i gang i forbindelse med Kildevælds-skolens sammensmeltning med et kommende kulturhus, førend det bliver fysisk opført på stedet. Dette er sket gennem afvikling af kunstneriske aktiviteter, som har været med til at sætte fokus på kulturelt liv omkring det kommende kulturcenter.

 

 

FØRSTE PERIODE

 

I det første år gennemførte vi, i nært samarbejde med billedkunstlærer Christine Bjerring Bækholm, på Kildevældsskolen, et forløb med 10. klassen på Kunst- og Designlinien.

 

I tråd med projektets visioner, gennemgik vi en række teoretiske øvelser, hvor vi diskutte-rede kunst som værende noget andet end et billede på en væg, synergien mellem værket og den "ramme" det indgår i. Vi beskæftigede os bl.a med:

- Kunst- og billedanalyse

- Arkitektonisk billedkomposition

- Kommunikation

- Udvikling af konceptuelt design

- Budskaber

- Symbolsk afledte billedkonstruktioner

- Graffitiens historie

 

Dette blev bl.a. praktiseret gennem øvelser i:

- Tegning

- Maleri

- Miniatureformater

- Rumlige dimensioner

- Lys/mørke forhold

- Perspektiv

- Komposition

 

Hvilket mundede ud i en række udsmykninger samt flere ferniseringer og happenings for skolens øvrige elever og andre interesserede i området.

 

Christine Bjerring Bækholms evaluering peger på, at vi havde et fælles ønske om at bryde den traditionelle undervisning op og at det var afgørende at vi løbende forventningsafstemte og evaluerede vores erfaringer. Vi fandt bl.a hurtigt ud af at dele eleverne op i mindre grupper, når de skulle arbejde sammen om udformningen af et samlet værk.

Det var også af afgørende betydning, at vi lavede kompromiser undervejs, når vi f.eks skulle vurdere den hensigtsmæssige længde af workshops, og hvor stor en grad workshops skulle være domineret af frivillighedsprincip. Vi måtte også sande at den kreative proces til tider blev afbrudt af begrænset tid og manglende elevengagement.

For Christine var det væsentligt at indholdet af de forskellige workshops var en kombination af læringsforståelse og praktikker omkring arbejdet med forskellige emner/tematikker. I et pædagogisk opdrag handlede det for Christine om at formidle indholdet og konceptet overfor eleverne i forhold til de forskellige kunstnere og deres projekter.

Ift. faglige krav var det også afgørende, at det fandt sted under obligatoriske rammer, hvorfor undervisning i og selvstændigt arbejde med kreative processer var lige afgørende og supplerede hinanden fint.

 

 

FORLØBETS STYRKE

 

-Ønske fra alle parters side om deltagelse.

-Løbende kommunikation og forventningsafstemning.

-Indblik og viden om mangfoldigheden i de forskellige kunstneres arbejdsmetoder og kreative processor, kreativitet og kunstneriske udtryk fra perleplader og vægmaleri-er til performance i parken ved skolen.

-Undervisningen involverede det fysiske rum i og omkring skolen, hvilket medførte flere nye samarbejdspartnere, som den bemandende legeplads, der er placeret tæt på skolen.

-Forløbet involverede også resten af skolens klasser, gennem workshops og fernise-ringer.

-Lokalområdets borgere blev via fx. Magasin K, indbudt til ferniseringer og rundvis-ninger.

-Styrket formidling af kunstobjekterne samt vurderingen af egne billedlige udtryk.

-Faglig styrkelse i andre teoretiske fag, som fx. dansk og engelsk (enkelte elever brugte deres læring fra forløbet i forbindelse med eksamen i andre fag).

-Styrkelse af fællesskabsfølelse.

-Samarbejdsøvelser.

-Indblik i egen skabelse gennem spejling i andres skabelsesprocesser.

 

 

SPØRGSMÅL DER OPSTOD UNDERVEJS

 

-Hvordan kan man synliggøre kreative processer, der samtidig skal forholde sig til skolens strukturelle rammer?

-Hvordan etableres dialog til og inddragelse af det omkringliggende samfund?

-Hvordan kan kreative input bidrage i forhold til undervisningen i andre fag?

-Er kreativitet en læringsform eller en kompetence, der skal genfindes/udvikles?

 

En klar udfordring var at vi var bundet af timetal, tvungen elevdeltagelse og at vi derfor var nødt til at omdefinere projektets rammer, som det skred frem.

 

 

SLUTEVALUERING

 

Slutevalueringen med eleverne peger på, at det i høj grad var i forbindelse med de projek-ter, hvor der var størst mulighed for at præge det endelige resultat, at vi oplevede det stør-ste engagement fra eleverne. Det var også i disse projekter, at de i evalueringen gav ud-tryk for, at de selv følte, de havde den bedste oplevelse.

Evalueringen peger på, at langt de fleste havde en positiv og udbytterig oplevelse af hele forløbet. De enkelte workshops kan i sig selv være sjove og lærerige at arbejde med, men vi har erfaret at det først er når de indgår i en forløbsmæssig sammenhæng som et fagligt dannelsesforløb over tværgående kunstformer, at det giver afsæt for en kreativ og menne-skelig udvikling, som for alvor slår rod.

 

Det er også værd at bide mærke i, at vores kunstneriske produktioner bidrog til det fysiske miljø i og omkring pladsen foran skolen, hvor Østerbros kommende kulturhus placeres – hvilket der er blevet fulgt op på i samarbejde med Kultur Østerbro, hvor vi har søgt huskunstnerordningen til projekter henover efteråret.

Derudover oplevede vi stor interesse fra skolens øvrige elever om at tage del i vores workshops. Derfor lagde vi op til en fortsættelse af projektet, mod en mere åben, engage-mentbaseret workshopperiode med ikke blot skolens egne elever, men også børn og unge fra andre skoler og børneinstitutioner i området.

 

 

ANDEN PERIODE

 

Rasmus Lind Greiner ansøgte Østerbro Lokaludvalg, samt Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter om støtte til at fortsætte arbejdet. I den forbindelse satte projektet en målsætning om at lægge op til at:

 

“…workshoppene skiftevis finder sted i skolegården, på pladsen ved malevæggen, på pladsen ved legepladsen i Kildevældsparken, på andre Østerbroskoler og i øvrigt på bør-neinstitutioner rundt om i lokalområdet. Projektet henvender sig således til en bred gruppe af børn og unge i alle aldersgrupper. Det er engagementet, der er det afgørende, ikke al-deren”.

 

Projektet var - målt på mange parametre - en succes. Vi arbejdede med alt fra kridttegnin-ger, til fuglehuse, kunsthuler og street-art lego. Der har været hundredevis af deltagene børn, hvoraf flere var gengangere. Størstedelen af projekterne blev afviklet i skolegården på Kildevældsskolen, derudover blev et par afviklet ved malevæggen ved siden af Kilde-vældsskolen, hvor Kulturhuset skal opføres. Et par stykker blev afviklet på den bemande-de legeplads i Kildsvældsparken, imens et enkelt blev afviklet i samarbejde med børnein-stitutionen Barndommens Land ved Ragnildsgade, i et ønske om at sprede projektet end-nu længere ud i bydelen.

 

Kunst på Tværs er blevet et fyrtårnsprojekt som eksempel på et vellykket samarbejde mel-lem skole og eksterne samarbejdspartnere.

 

Udover den kulturelle forankring som processerne har muliggjort er værkerne i dag visuel-le pejlemærker for Kildevældsskolen og Kultur Østerbro, der i 2017, i samarbejde med Kul-tur- og Fritidsforvaltningen, København påbegynder opførelsen af et kulturcenter i forlængelse af Kildevældsskolen.

 

Kulturministeriet har vist interesse for projektet og skrevet en artikel om det i forbindelse med en informationskampagne om projekter, der kan inspirere til andre projekter under Åben Skole-reformen. Derodover er Christine Bjerring Bækholm og Rasmus Lind Greiner blevet inviteret til holde oplæg om vores samarbejde i forbindelse med to afholdte konferencer om projekter, der kan være inspiration til andre projekter under Åben Skole-reformen, henover foråret (http://www.kulturstyrelsen.dk/boern/skoleboern/aaben-skole-samarbejder/eksempler-paa-samabejde/rettet-mod-den-fagopdelte-undervisning-praktiske-musiske-fag/kunst-paa-tvaers-af-materialer-metoder-og-rum-kunstnere-gaesteunderviser-i-billedkunst/