Pip i Fuglekvarteret

AF MATERIALER, METODER OG RUM

Pip i Fuglekvarteret

 

Der gik pip i Fuglekvarteret i Københavns Nordvestkvarter, da KPT gæstede Al-Hilal skolen og Svanevejens Privatskole. Her blev der sat gang i kunstneriske aktioner og et udsmykningsprojekt på Svanevejens privatskole. Socialt set var målet at børnene fra begge skoler lærte hinanden at kende. Samarbejdet åbnede op for en forståelse af at de nok ikke var så forskellige endda. Workshoppen på Al-Hilal skolen åbnede videre op for et dialogrum om nogle ting som kan være svære at italesætte i dagligt sprog. Vi byggede dioramaer (miniaturelandskaber), over nogle temaer som eleverne selv gerne ville arbejde med: venskaber, ghettoliv og krig. Dioramaerne blev efterfølgende udstillet i butiksvinduer rundt omkring i kvarteret. Målet med de enkelte workshops og med samarbejdet mellem de to skoler, var at bygge bro mellem kulturer og skabe dialogrum gennem æstetisk skaben, som omgivelserne efterfølgende kunne få glæde af.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rasmus Lind Greiner faciliterede workshops og udsmykning, imens Caspar Nørgaard stod for fotodelen.

Projektet mundende også ud i et magasin, som du kan se her.

 

 

 

 

 

 

 

 

Pip Fuglekvarteret er blevet til i samarbejde med Områdefornyelsen i Fuglekvarteret.